Om os

TøjKollektivet er Aarhus’ cirkulære garderobe – et fællesskab for kvinder, der bytter tøj med hinanden i stedet for at købe nyt.

Vi tror på, at tøj skal bruges, deles og få nyt liv – ikke ligge glemt i bunden af et skab. Der er noget særligt over at bruge en kjole, du elsker, velvidende at den har gjort glæde før og får lov til at gøre det igen, når du er færdig med at bruge den.

Vi holder til i et lille butikslokale på Langelandsgade 39, 8000 Aarhus C

Her mødes vi, hænger tøj op, tager noget med hjem, taler sammen. Det er enkelt – og det føles rigtigt.

Som medlem kan du bytte op til 10 stykker tøj ad gangen - lige så tit du vil.
Ingen penge skifter hænder, men tøjet gør. Og med hver byttegang sparer vi ressourcer, skaber plads og giver tøj en længere historie.

TøjKollektivet drives af en frivillig gruppe kvinder med hjerte for fællesskab, bæredygtighed og hverdagsaktivisme.
Dit medlemskontingent går derfor 100% ubeskåret til drift af klædeskabet og alt oversskud går tilbage i Kollektivet - til fede arrangementer, medlemsfordele og hvad vi nu ellers finder på. Altså til jer!

Vi håber, du har lyst til at være med.

 

Meld dig ind i TøjKollektivet