Medlemsbetingelser

Adgang til butikken

Som medlem får du adgang til butikken med en personlig dørkode, som du finder under "Min side" når du er logget ind.

Butikken er delvist selvbetjent. Du kan kun benytte din kode inden for åbningstiden. Uden for åbningstiden er butikken helt aflåst.

Det er dit ansvar at holde koden fortrolig. Deling af kode vil medføre udelukkelse.


Bytteregler

Som medlem må du aflevere og hente op til 10 stykker tøj ad gangen. Du kan bytte så ofte du vil, så længe du holder dig inden for denne grænse. 

Vi modtager kun rent, helt og pænt tøj til voksne.

Vi tager ikke imod:

  • Tøj der er beskidt, med dyrehår, har røglugt, er slidt, hullet eller er beskadiget
  • Børnetøj
  • Undertøj

Vi forbeholder os retten til at donere tøj til genbrug. der ikke lever op til retningslinjerne.


Forbehold og priser

Kontingentet fastsættes årligt på generalforsamlingen. Det kan dog med to måneders varsel ændres af bestyrelsen. Kontingentet opkræves månedligt.

Alle priser på disse sider er opgivet inkl. moms, da foreningen er momsfritaget. Vi tager forbehold for tryk- og tastefejl.


Abonnementsvilkår

Det er en forudsætning for medlemskabet, at du tilmelder dig betaling via Dankort eller Mobilepay, som er godkendt af TøjKollektivet og Nets.

Ved første betaling godkender du, at TøjKollektivet fremover må trække kontingentet automatisk via dit betalingskort, indtil du enten ændrer dit medlemskab eller melder dig ud.

TøjKollektivet benytter DIBS, som er godkendt af Nets, til betalingsløsning. Dine kortoplysninger gemmes ikke hos TøjKollektivet, men hos DIBS.

Du modtager en kvittering for betaling pr. mail.

Ved udløb, spærring eller ændringer i dine kortdata er du selv ansvarlig for at opdatere dine oplysninger via www.tojkollektivet.gomember.dk under "Betalingskort".


Opsigelse

Du kan til enhver tid opsige dit medlemskab ved at skrive til tojkollektivet@gmail.com.

Opsigelsesperioden er løbende måned + 30 dage.
Du kan fortsat benytte TøjKollektivet i opsigelsesperioden. Ubrugte point bortfalder ved medlemskabets ophør og kan ikke overføres ved nyt medlemskab. Der gives ikke refusion for allerede betalt kontingent.


Fortrydelsesret

Der er ingen fortrydelsesret. Betaling refunderes ikke efter tilmelding.


Reklamationsret

Da medlemskabet giver adgang til en service og ikke til fysiske varer, gælder der ikke reklamationsret. Du er dog velkommen til at kontakte bestyrelsen, hvis du har en klage. Den vil blive behandlet, og du vil få en skriftlig tilbagemelding.


Adfærd og ansvar

TøjKollektivet er baseret på tillid og fællesskab. Vi er en frivillig forening, og hele modellen fungerer kun, fordi medlemmer bidrager positivt og ansvarligt.

Vi er afhængige af, at det gode tøj bliver i cirkulation – til glæde for alle. Tøjet skal bruges, byttes og sendes videre – ikke gemmes væk eller misbruges.

Derfor gælder følgende:

  • Du må ikke videresælge tøj fra TøjKollektivet – hverken online eller fysisk

  • Videresalg medfører øjeblikkelig udelukkelse uden refusion

  • Vi forventer, at du behandler butikken, tøjet og de frivillige med respekt

  • Grove eller gentagne overtrædelser af reglerne kan føre til ophævelse af medlemskab


Har du spørgsmål til dine medlemsbetingelser, så kontakt os på tojkollektivet@gmail.com.